EMbrace Body Sculpting
- muskelopbyggende behandling

Drømmer du om at få løftede og faste baller, eller en tonet og markeret mave? Så er en muskelopbyggende Body Sculpt-behandling lige noget for dig. Kroppen bliver mere tonet og musklerne stærkere og større.

Hvad er Body Sculpting?

En Body Sculpt-behandling er ikke en decideret slankebehandling, selv om der forbrændes fedt. Behandlingen toner kroppen og bygger muskelmasse. Så behandlingen er primært beregnet for personer, som i forvejen er fitt – går til fitness, dyrker sport eller løbetræner. Så man kan ikke behandles, hvis man er overvægtig eller har deller – de skal væk først – evt. med fedtfrysning.

Når det kommer til at få øget fedtforbrændingen og opbygning af muskler, er Body Sculpting utrolig effektiv. Den forbedrer din træning efterfølgende, hurtigt og effektivt.
Denne proces går også under betegnelser som Tesla behandling, EMS behandling eller bodytoning.

Muskelopbygning og toning af kroppen med Body Sculpting foregår med nogle meget store håndtag / applikatorer, som er så store, at en eller to dækker hele maven eller passer med en på hver af ballerne, så man kan få en Butt Lift behandling/balleløft. 

    20.000 mavebøjninger eller 20.000 squats

    En Body Sculpt-maskine afgiver elektromagnetisk energi (HIFEM = High Intensity Focused Electro-Magnetic) via de store håndtag. Så du får altså ikke strøm sendt gennem kroppen. Magnetismen fremprovokerer sammentrækninger af dine muskler og på 30 minutter gennemgår du hele 20.000 af dem. Det svarer altså til 20.000 mavebøjninger eller 20.000 squats, hvis det er ballerne der bliver behandlet.

    Body Sculpting er klinisk dokumenteret og har været populær i USA siden starten af 2019, hvor den første maskine blev introduceret.

    Jeg er glad for at være med som en af de første på banen herhjemme.

    Kunders Body Sculpt før- og efter billeder

    Torben-3Torben-4
    Torben-1Torben-2

    Torbens flotte resultat efter 6 Body Sculpt-behandlinger

    Ghita-1Ghita-2

    Ghitas resultat efter bare 4 Body Sculpt-behandlinger

    Helles effektive resultat efter 2 behandlinger med fedtfrysning og efterfølgende 4 Body Sculpt-behandlinger

    Helle-4Helle-1
    Helle-2Helle-3

    Kunders Body Sculpt før- og efter billeder

    A-IMG-8271-1A-IMG-7818-1
    A-IMG-8272-1A-IMG-7819-1
    B-IMG-7851-2B-IMG-7790-2
    B-IMG-7792-2B-IMG-7795-2
    C-IMG-0199-2C-IMG-7846-2
    C-IMG-0200-2C-IMG-4848-2

    Generelt om Body Sculpt-behandlingen

    Du taber dig kun der hvor håndtagene bliver sat på, fx maven og ikke, for kvindernes vedkommende, på brysterne. Du opbygger muskler og forbrænder fedt samtidig.

    For at få størst mulig effekt ud af behandlingen, bør du tage et forløb på 4 (max 6) behandlinger med 2-3 dages mellemrum. Behandlingen tager kun 30 minutter. Studier har vist, at efter et behandlingsforløb, kan du opnå en fedtreduktion på 19 % og forøge din muskelmasse med 16 %

    Opfølgning

    Efter et behandlingsforløb skal du fortsætte med at gå til fitness eller træning for at vedligeholde resultatet. Du vil ofte kunne se forskel med det samme eller i løbet af et par dage. Men det endelige resultat af Body Sculpt-behandlingen vil først ses efter nogle uger.

    Studier viser, at der kan ses forbedringer så sent som 6 måneder efter. Du kan tage et opfølgende behandlingsforløb efter 6-12 måneder.

    Baller - Butt Lift behandling

    Med alderen bliver musklerne i dine baller slappere og formindskes. Derved kommer de til at hænge og bliver fladere.
    Dette kan forbedres med et Butt Lift / balleløft / opstramning af baller med Body Sculpt-behandling, som vil tone dine baller til en rundere og fastere form.
    Med en Body Sculpt-behandling på ballerne vil musklerne blive stærkere og deres volumen øges. Du opnår 20.000 muskelsammentrækninger, som ikke i praksis ville kunne gennemføres ved træning.
    Du får enten 1 eller 2 applikatorer sat fast på hver balle, og bliver udsat for et svagt energiniveau til at starte med. Der skrues langsomt op for energien til det niveau, som du kan holde ud. Behandlingen må ikke gøre ondt, men skal være effektiv.
    En kur på 4 behandlinger i løbet af 14 dage vil være perfekt. Herefter behøver du ikke at komme igen før om 6-12 måneder. Max. 6 behandlinger på 14 dage.

    Forventet effekt af muskelopbyggende Body Sculpting

    Kliniske studier i USA har vist, at man i gennemsnit øger sin muskelmasse med 16% og et tab af fedtmasse med 19%. Dette er målt efter 4 behandlinger.
    Du vil ofte kunne se effekt umiddelbart første efter behandling, men den endelige effekt vil først kunne ses efter flere uger, og helt op til 6 måneder senere. Det tager tid for musklerne at danne nye celler og det tager tid, før fedtcellerne afgiver deres fedtsyrer.

    Body Sculpt-behandling af mavemuskler efter graviditet

    Du vil få sat 1 eller 2 håndtag på din mave, afhængig af din størrelse.
    Der startes med lav energi, som langsomt øges til det energiniveau, som du kan tåle uden at føle smerte. I løbet af et behandlingsforløb vil du sandsynligvis opdage, at du uden problemer kan holde til højere energiniveau, simpelthen fordi dine mavemuskler bliver stærkere. 

    I løbet af de 30 minutter udsættes din mave for det der svarer til 20.000 supramaksimale sammentrækninger – altså sammentrækninger som er kraftigere end det du vil være i stand til at gennemføre ved træning.

    Musklerne vokser og bliver stærkere, samtidig med at der udvikles flere muskelfibre.
    Body Sculpting er ideel, hvis du på grund af skade ikke kan træne, eller som supplement til din daglige træning. Eller hvis skal du på ferie, og ikke har mulighed for at træne.

    P2020-11 Klinik Frydendal-043

    Hvor på kroppen kan jeg få foretaget en Body Sculpt?

    Du kan få foretaget behandling følgende steder:
    • Mave
    • Baller
    • Lår
    • Arme
    • Behandling af splittede mavemuskler

    Gør Body Sculpting - gør behandlingen ondt?

    Nej – behandlingen som sådan gør ikke ondt. Der kan dog være nogle som mærker det mere end andre, men det er ikke smertefuldt. Bare slap af og lad det ske.

    Behandling af splittede mavemuskler

    Mange kvinder oplever problemet med splittede mavemuskler efter graviditet og fødsel. Fænomenet kaldes med et fint ord for Rectus diatase og er næsten umuligt at hele helt med almindelig træning.
    Det har nu vist sig at Body Sculpting er en meget effektiv metode til reduktion af det tværgående ”hul” der opstår på tværs af mavemusklerne omkring navlen. 

    Hvordan ser muskelopbyggende Body Sculpting ud?

    P2020-11 Klinik Frydendal-041
    P2020-11 Klinik Frydendal-017
    Emsculpt

    Hvor lang tid holder resultatet?

    Muskelvæksten, som opnås med behandlingen, skal vedligeholdes regelmæssig med træning og generelt bør man føre en sund livsstil. Som med alt andet, hvis det ikke vedligeholdes, vil det opnåede resultat forsvinde med tiden.

    Derfor anbefaler jeg 1 Body Sculpt-behandling en gang om året for at vedligeholde resultatet.

    Bivirkninger

    Body Sculpting er FDA-godkendt, behandlingen er klinisk dokumenteret og der kendes ingen bivirkninger. Du kan blive sulten efter behandlingen, ligesom hvis du havde trænet hårdt.

    Kan jeg få foretaget en Body Sculpt-behandling?

    Et behandlingsforløb begynder altid med en gratis og uforpligtende konsultation.
    Som ved alle andre behandlinger er der selvfølgelig nogle ting jeg som behandler og du som klient skal være opmærksomme på. Det er ikke alle, der kan få en Body Sculpt-behandling. Du skal have et normalt BMI. Du kan eventuelt få fedtfrysning inden du starter et forløb op.

    P2020-11 Klinik Frydendal-017

    For at få en Body Sculpt-behandling skal du være fyldt 18 år, og du skal kunne skrive under på følgende:

    At du:

    • Ikke er gravid
    • Ikke ammer
    • Ikke er i din menstruationsperiode
    • Ikke har epilepsi
    • Ikke har pacemaker
    • Ikke har spiral med kobber
    • Ikke har indopereret metalgenstande i kroppen – uanset hvor
    • Ikke har en BMI over 27

    Forberedelse til Behandling

    Før du kan behandles, skal du fjerne smykker samt evt. piercinger. Knapper, lynlåse og bh-spænder, intet af det overstående må være på tøjet under behandlingen. 
    Det anbefales derfor at møde op i træningstøj. Hvis du skal behandles på baller, kan det være en fordel at møde op med tangatrusser, så du ikke behøver at tage trusser af.

    De siges at følgende benytter sig af Body Sculpting

    • KIM KARDASHIAN
    • LISA RINNA
    • DREW BARRYMORE