• Øreakupunktur

I kroppen skal der være balance mellem Yin og Yang, som bl.a. er kulde og varme, oppe og nede, hvile og aktivitet, indre og ydre osv. Er der ubalance mellem Yin og Yang, kan man opnå balance igen ved hjælp af akupunktur.

Det er individuelt, hvordan man reagerer på akupunktur. Man kan blive træt bagefter, og så er en god idé at hvile, hvis du har mulighed for det. Det er også vigtigt at drikke vand bagefter. Hvis du skulle få ubehag, hævelse eller rødme, skal du selv tage nålene ud og så kontakte mig.

Stort set alt kan behandles med øreakupunktur, og det er et fantastisk supplement til de øvrige behandlinger som jeg har i min pakke.

Har du nåleangst, kan laser anvendes i stedet for nåle.

Øreakupunktur kan blandt andet bruges:

  • Til rygestop
  • Til vægttab
  • Mod alkoholmisbrug
  • Mod stress

Øreakupunktur er et effektivt middel til rygestop

Øreakupunktur er en populær, enkel og effektiv metode til at få hjælp til at holde op med at ryge. Du skal dog selv være motiveret til at holde op.

Akupunktur undertrykker rygetrangen, mindsker abstinenser, så du bliver mindre irritabel, ikke mister koncentrationen og undgår angst og hovedpine. Du får bedre kondi, din hud vil blive pænere og fastere, og fuger og rynker mindskes, især omkring munden.

Normalt vil der kun være brug for 3 behandlinger med en uges mellemrum, men har du meget svært ved at holde op med at ryge, vil det være en god idé med flere behandlinger.

Vægttab

Øreakupunktur kan være med til at undertrykke appetitten og mindske sukkertrang og eventuelle ubehagelige abstinenser. Dette gør det meget nemmere for dig at tabe i vægt, men du skal selvfølgelig stadig selv ville det.

Behandlingsforløbet varer 6 uger, hvor du får nåle i øret af 3 omgange.

5 punkts akupunktur behandling – stress og alkoholmisbrug

Nålene mindsker abstinenser, frigiver endorfiner, afstresser, virker antidepressivt, højner koncentrations-, stemnings- og bevidsthedsniveauet. Derfor er behandlingsformen ideel i forbindelse med vægttab og rygestop.

Metoden er især brugbar ved uro, angst, søvnbesvær, alkoholmisbrug og stressrelaterede lidelser.

Benyttes både som forebyggende og som behandlende.

Lyder det interessant?
Klinik Frydendal
kan hjælpe

Kontakt mig for en uforpligtende snak.